Skip til hoved indholdet
    Hjem Velkommen

Velkommen

Vi vil gerne byde velkommen til Børnehuset Flinteby.

Praktiske informationer

Vi har lidt informationer til dig og din familie

Vi har frokostordning, så institutionen laver mad til alle børn.

I vuggestuen er alle måltider inkluderet - det vil sige: morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Når barnet fylder 3 år, skal der medbringes et stykke frugt eller grønt til eftermiddagsmaden som supplement. Der bliver bagt brød som supplement til eftermiddagsmaden.

Vi har ikke ekstra tøj liggende i institutionen, så husk at have rigeligt med skiftetøj til jeres barn liggende i barnet kasse.

Vi glæder os til du starter.

Hvis der er brug for særlige tiltag

For eksempel ved allergi eller andet, skal vi have en lægeerklæring.

Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger samt Høje-Taastrup Kommunes kostpolitik.

Når barnet har fødselsdag, holdes det på barnets stue eller I velkomne til at invitere hjem til jer. Det er jeres valg, det skal blot aftales med de voksne på stuen.

Vi opfordrer til, at der kun deles eksempelvis et lille stykke kage eller andet med tilsat sukker ud, til hvert barn. Vi har mange fødselsdage og vil gerne begrænse mængden af sukkerindtag, samt at der kan være børn, som ikke må få slik eller kage. Suppler gerne med frugt.

"At sove er en livskunst, vi skal lære som små..."

Ligesom sund kost er en afgørende forudsætning for barnets fysiske og psykiske sundhed, er en god søvn og et godt søvnmønster det også.

Vi har valgt at sætte fokus på børns søvn på baggrund af en række undersøgelser, der viser, at børn generelt sover for lidt. Vi oplever, at nogle børn har svært ved at deltage i hverdagen, fordi de er trætte og uoplagte.

Fra forskning og fra læge, ph.d. og søvnekspert Vibeke Manniche ved vi:

  • Et barn på 6 - 12 måneder har behov for 14 - 15 timers søvn i døgnet.
  • Et barn på 1 - 3 år har behov for 12 - 14 timers søvn i døgnet.
  • Et barn på 3 - 6 år har behov for 10 - 12 timers søvn i døgnet.
  • Under søvn og ved uafbrudt søvn fremmes barnets udvikling, trivsel og sundhed. Under søvnen bearbejder og systematiserer hjernen det lærte og oplevede. Det sænker stressniveauet og styrker immunforsvaret.
  • At barnet ikke kan sove for meget.
  • At barnet skal have ro og tid til at nå igennem de tre søvnfaser:

    Let søvn
    Dyb søvn
    Drømmesøvn

    Det gælder også middagslure.
  • En god middagslur, hvor barnet vågner af sig selv - frisk og udhvilet - giver en bedre nattesøvn.
  • At friske og veludhvilede børn har større overskud, færre konflikter og er mere selvhjulpne.

I vuggesten får børnene lov til at vågne af sig selv, så de er friske og veludhvilede.
Som udgangspunkt vækkes børnene ikke, men hvis de ikke er vågnet af sig selv inden klokken 15.00, tager vi dem op, da søvn efter klokken 15.00 kan påvirke nattesøvnen.

I perioder kan der være brug for at regulere søvnen. For eksempel i overgangen fra to til en lur - eller overgangen fra vuggestue til børnehave. Her er dialogen mellem forældre og personale vigtig, for at vi sammen kan finde det bedste søvnmønster for barnet.

I børnehaven bliver børnene puttet klokken 12.00. Den voksne læser i en bog eller synger en sang for børnene. De børn, der ikke er faldet i søvn efter en halv time, kommer med op. Vi tænder stille musik, og fra klokken 13.45 tager vi børnene op, efterhånden som de vågner.

Rutiner

  • Vi lægger vægt på at skabe tryghed og ro i forbindelse med børnenes søvn.
  • Vi fortæller, hvis barnet har sovet markant anderledes end det plejer.
  • Vi respekterer børnenes vaner med sutter og sovedyr, med mere.
  • Der er babyalarm i hvert krybberum samt i soverummet hos børnehavebørnene.

Hvis barnet har svært ved at komme i seng om aftenen, hænger det ikke sammen med, hvor længe det sover i daginstitutionen. Børnene bør puttes til den samme tid hver aften, sel om de sover på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.

Det kan hjælpe at lægge børn, der har svært ved at falde i søvn, tidligere i seng. Så er de ikke overtrætte, når de bliver puttet.

Søvnmangel kan give rastløshed og / eller hyperaktivitet - og det kan eventuelt misfortolkes, så man tror, at barnet ikke er træt.

Info om søvn

Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen virkning har på nattesøvnen for børn indtil fem år. Barnets biologiske ur sørger for, at barnet selv vågner, når det er færdigt med luren.

Se pjecerne:

  • "Børns søvn - god søvn giver glade og kvikke børn"
  • "Undgå syge børn" 

Samt bogen:

"Børns søvn - din lille sovetryne" af Vibeke Manniche, læge og ph.d.

Punktet er under udarbejdelse. Vi glæder os til snarest at kunne fortælle mere.

Børnehuset Flinteby
Stenalderen 30
2640 Hedehusene

Telefon: 43 35 34 11

Pædagogisk leder:
Heidi Louise Krammager
E-mail: HeidiSoe@htk.dk

Klyngeleder: Maj-Britt Søgaard
E-mail: Maj-BrittMa@htk.dk

Mandag - torsdag:
Klokken 06.30 - 17.00

Fredag:
Klokken 06.30 - 16.30

Lukkedage