Skip til hoved indholdet
    Hjem Pædagogik

Pædagogik

Pædagogisk grundlag og læreplan.

Sådan arbejder vi med:

Børnesyn

Det at være barn har værdi i sig selv. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

Dannelse og børneperspektiv

Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

 

Punktet er under udarbejdelse. Vi glæder os til snarest at kunne fortælle mere.

Leg

Legen har en værdi i sig selv, og den skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

Læring

Læring skal forstås bredt, og læring sker for eksempel gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter, udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

Børnefællesskaber

Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

 

Punktet er under udarbejdelse. Vi glæder os til snarest at kunne fortælle mere.

  • Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  • Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.
  • Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Punktet er under udarbejdelse. Vi glæder os til snarest at kunne fortælle mere.

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

Punktet er under udarbejdelse. Vi glæder os til snarest at kunne fortælle mere.

Høje-Taastrup Kommunes fælles principper for samarbejdet om overgange i børn og unges liv:

  1. Vi sikrer kvalitet og sammenhæng i samarbejdet om overgange i børn og unges liv.
  2. Vi sikrer overlevering af relevant viden.
  3. Vi sikrer barnets/den unges trivsel, læring og en plads i fællesskabet.
  4. Vi sikrer et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde med forældrene.

For at sikre oplevelsen af sammenhæng for det enkelte barn skal de fire fælles principper for samarbejdet om overgange i børns liv altid anvendes i overgangsarbejdet.

Børn, der føler sig trygge, og som har positive forventninger til deres kommende skole, klarer typisk skolestart bedre end børn, der er ængstelige og usikre omkring overgangen. Det er derfor afgørende for børnenes trivsel, at der bygges bro mellem dagtilbud, hjem, SFO og skole - og, at børnene involveres og inddrages i det kommende skift mellem dagtilbud og skole.

Princippet om at sikre kvalitet og sammenhæng i samarbejdet omkring overgange handler om:

  • At medarbejderne har tilstrækkelig viden og er velforberedte på at tage imod alle børn.
  • At børn oplever sammenhæng og helhed fra dagtilbud til skole.

”Her er jeg i fællesskabet”

I løbet af barnets sidste år i børnehaven, og i løbet af barnets første tid på skolen i før-SFO, skal personalet gennemføre aktiviteter baseret på temaerne i ”Her er jeg i fællesskabet”.

Det er personalets opgave at sikre, at alle børn får en stemme i fællesskabet og at arbejde med, hvordan man i et fællesskab kan blive enige om at fremhæve 1-3 aktiviteter inden for hvert af de seks læreplanstemaer.

Nedenfor kan du se de 6 læreplanstemaer og hvordan vi igennem vores læringsmiljø i Børnehuset Flinteby søger at understøtte barnet/børnegruppen i hvert enkelt tema:

Alsidig personlig udvikling

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Social udvikling

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Kommunikation og sprog

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Krop, sanser og bevægelse

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Natur, udeliv og science

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Kultur, æstetik og fællesskab

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Børnehuset Flinteby
Stenalderen 30
2640 Hedehusene

Telefon: 43 35 34 11

Pædagogisk leder:
Heidi Louise Krammager
E-mail: HeidiSoe@htk.dk

Klyngeleder: Maj-Britt Søgaard
E-mail: Maj-BrittMa@htk.dk

Mandag - torsdag:
Klokken 06.30 - 17.00

Fredag:
Klokken 06.30 - 16.30

Lukkedage