Indholdsfortegnelse
Forord
Virksomhedsplanen er udarbejdet af personalet og forældrebestyrelsen i børnehuset Flinteby. Virksomhedsplanen er gældende fra 1 august 2006 og er et internt arbejdsredskab for institutionens personale samt institutionens bestyrelse. Et eksemplar udleveres til Høje-Taastrup Kommune.
Fakta om institutionen
Flinteby er en kommunal daginstitution i Høje-Taastrup Kommune. Institutionen, der har fungeret siden den 1. december 1980. I sommeren 2005 blev der etableret pladser til vuggestuebørn. Flinteby er opdelt i 3 stuer, Hulen, Grotten og Reden.
Adresse: Børnehuset Flinteby
Stenalderen 30
Fløng
2640 Hedehusene
Telefon: 43 35 34 11
Åbningstider: Mandag – torsdag kl. 6.30 – 17.00
Fredag kl. 6.30 – 16.30
Lukkedage: Fredag efter Kristi Himmelfart
Grundlovsdag
Juleaftensdag
Mellem jul og nytår
Fælles åbning i området de 3 dage før Påske
|
Leder / Pædagog |
37 timer |
|
4 Pædagoger |
37 timer |
|
2 Pædagogmedhjælper |
37 timer |
|
1 Pædagogmedhjælper |
30 timer |
|
1 Pædagog |
30 Timer |
|
|
|
|
1 Praktikant, er i normeringen |
14,5 = 30 timer |
|
|
Derudover er institutionen praktiksted og ligeledes kan der i perioder være tilknyttet en eller flere støttepædagoger.
Morgenmad: Tilbydes børnene mellem klokken 6.45og klokken 8.00
Frokost: Består af en medbragt madpakke som normalt spises ca. kl. 11.30
Eftermiddag: Her tilbydes børnene et måltid
Vuggestue børene får fuld kost i huset
Flintebys målsætning
At få udarbejdet de pædagogiske mål og midler for udslusning af før skolebørnene.
At fastholde brugen af rytmik som pædagogisk virkemiddel og få udarbejdet de pædagogiske mål for rytmikken.
At behandle hinanden, samt børnehavens ting ordentligt.
At nedsætte støjniveauet.
Ledelsen af børnehuset Flinteby
-
Børnehuset Flinteby har ud over den daglige ledelse en bestyrelse bestående af syv forældrevalgte forældrerepræsentanter, to forældrevalgte suppleanter, to personalerepræsentanter og en personale suppleant. Børnehusets leder indgår ligeledes i brugerbestyrelsen og fungerer som sekretær. Sekretæren har ingen stemmeret. Ved afstemninger er det simpelt flertal der gælder.
Forældregruppen i brugerbestyrelsen er alle forældrenes talerør.
-
Den daglige ledelse:
Den daglige ledelse af børnehuset Flinteby består af en leder.
Personalesamarbejde
Det er ledelsens opgave at fremme et arbejdsmiljø og arbejdsmetoder, der giver trygge og engagerede medarbejdere med mulighed for at udvikle sig.
For at nå dette mål udarbejdes der en handlingsplan for to år ad gangen, hvor virksomhedsplanens målsætning indgår.
Derudover afholdes der personalesamtaler og personalemøder og personalet deltager i kurser, projekter .
Forældresamarbejdet
Flintebys bestyrelse, den daglige ledelse og personalet lægger stor vægt på et tæt samarbejde med forældrene omkring deres børn. Det er vigtigt, at forældrene har indflydelse på deres børns hverdag i institutionen og at vi respekterer hinandens roller og forskelligheder.
Bestræbelsen er et højt informationsniveau. Dette opnås ved at give informationer på tavlerne i fællesrummet, der sættes opslag op og referater fra brugerbestyrelsesmøderne lægges frem. Der afholdes forældremøder, forældrestuemøder og forældresamtaler.
Derudover gives der mundtlige informationer. "Nyhedsbrevet" udkommer med jævne mellemrum.
I er altid velkomne til at tage en kop kaffe eller the. Er kanderne tomme, må I gerne lave noget.
Pædagogiske målsætning
Personalet betragter barnet som et ligeværdigt, selvstændigt individ, der skal mødes der, hvor det befinder sig i sin udvikling. Barnet støttes i sin videre udvikling, både den motoriske, psykiske og sociale.
Flinteby lægger vægt på at være en børnehave, hvor børn, forældre og personale trives og hvor der drages omsorg og skabes tryghed for den enkelte.
Der holdes fast i årlige traditioner og begivenheder som fastelavn, påskefrokost, hveder til Store Bededag, bål og grill til Sankt Hans, sommerfest, maddage, fødselsdag, lucia-optog og julestue.
Derudover tager personalet ud af huset med børnene i små som store grupper.
Man er i institutionen Flinteby meget opmærksom på, at børnene fra de starter i børnehaven og igennem hele forløbet gøres bekendte med årstiderne, kultur og traditioner, sundhed, miljø og økologi.
Der lægges lideledes vægt på, at børnene gøres bekendte med daglige færdigheder som oprydning, borddækning, madlavning, hygiejne og af- og påklædning.
Børnehuset Flinteby bruger princippet om åbne stuer, hvor hvert enkelt barn dog har fast tilknytning til en af stuerne.
Der skal være mulighed for fysisk udfoldelse, både inde og ude, og børnene skal så vidt muligt have frisk luft hver dag. Der er fri leg hver dag og der tilbydes forskellige tilrettelagte aktiviteter.
Budget
Kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup kommune fastlægger hvert år budgetrammen. Børnehuset Flinteby har indenfor denne ramme økonomisk selvforvaltning.
Brugerbestyrelsen forlægges et budget.
Udgifter til vedligeholdelse ligger uden for dette budget. Kommunen fastlægger budgettet for vedligeholdelse for Flinteby og afholder udgifterne.
Den økonomiske ramme afhænger af antallet af indskrevne børn og opgøres endeligt ved regnskabsårets afslutning.
Lederen har pligt til løbende at holde brugerbestyrelsen orienteret om institutionens økonomiske situation og om budgettet overholdes.
Budget udarbejdes sammen med brugerbestyrelsen.
Eksterne samarbejdspartnere
Kommunen: Børnehuset arbejdsgiver, der udstikker retningslinier for arbejdet og
For økonomien.
Pladsanvisningen: Anviser nye børn til institutionen
Sundhedsplejerske: Kan kontaktes ved tvivlsspørgsmål omkring smitte , sygdom og hygiejne.
Tale- og hørepædagog: Kan kontaktes ved behov.
Pædagogisk psykologisk rådgivning, hvor både forældre og personale kan henvende sig og få konsulentbistand hos psykologer, talepædagoger, støttepædagoger osv.
Sundhedsplejersken er ligeledes knyttet hertil.
Fagforeninger: BUPL / PMF
Evaluering
Virksomhedsplanen tages op i brugerbestyrelsen. På forældremødet i efteråret orienterer brugerbestyrelsen om, hvordan året i Flinteby er forløbet.
Værkstedet er jævnligt blevet brugt til div. projecter.
Jævnt fordelt over året har vi lavet rytmik, konditure, afslapning, sanselege m.m.
Skolebørnsprojectet blev gennemført hver formiddag - begge år i perioden 01.05 - 30.06.
Støjniveauet er dalet, men vi arbejder stadig på det.
Målet om at behandle hinanden, samt børnehuset ting ordentligt arbejdes der fortsat med, da børnene - mere eller mindre bevidst - ødelægger børnehuset ting.
Årets gang og traditioner
April:
Påskefrokost
Maj:
St. Bededag spiser vi varme hveder

Juni:
Sct. Hansfest
Afslutning for skolebørn
Overnatning for skolebørn
Juli:
Ferier
August:
Ferier

Oktober:
Efterårsferie
Halloween
Bondegårdstur
December:
Børnehusets fødselsdag
Juleteater
Julefrokost
Februar:
Fastelavn
Princip for udslusning af førskolebørn
I Flinteby er det vores mål at sikre, at børnene både psykisk og fysisk er parate, når beslutningen om skolestart er truffet.
Inden der træffes en beslutning om det enkelte barns skolestart
- afholdes der forældresamtaler, hvor vi taler om, hvorvidt barnet er modent til at starte i skole.
- afholdes der introduktionsmøder omkring skolestart i samarbejde med de enkelte skoler.
Når beslutningen om skolestart er truffet, indgår barnet i en udslusningsproces hvor vi, ved at følge nedenstående forløb prøver på at sikre, at alle Flintebys førskolebørn er parate til at starte i skole.
- I foråret før skolestart samles alle de kommende skolebørn i en selvstændig gruppe.
- Hermed lærer børnene at tilhøre en gruppe af jævnaldrende børn og hvad dette medfører af socialisering og tilhørsforhold.
- Børnene skal lære de basale krav til at modtage undervisning som f.eks.:
- At kunne sidde stille og høre efter
- At kunne modtage en kollektiv besked og efterleve den.
- At få stillet en opgave og prøve at løse denne.
- Derudover skal børnene lære at opnå de færdigheder som forventes af et barn, der starter i en børnehaveklasse. Dette være sig:
- Selv at kunne klare toiletbesøg.
- Selv at tage tøj af og på.
- Selv at binde sine sko.
- Selv at holde orden på sin plads.
- Selv at passe på sine ejendele.
- Samtidig vil der løbende blive ført en dialog med barnets forældre om dets udvikling. Det er ikke kun børnehaven, der er ansvarlig for, at barnet er pa
Den motoriske udvikling har stor betydning for barnets videre udvikling. Et motorisk godt udviklet barn har det nemmere i sin videre udvikling, da det som regel har en større indlæringsevne og fungerer bedre socialt.
For at opnå det største udbytte inddeles børnene i aldersgrupper hvor de specielle motoriske emner for netop denne aldersgruppe gennemgåes. Børnene kan grupperes stuevis efter alder eller på tværs i børnehaven efter alder.
Princip for motorisk udvikling
Grovmotorik - bevægelsesudvikling
Aldersgruppe 3-4 år.
- Styrkes gennem f.eks. rytmik, drama m.m.
Finmotorik
Aldersgruppe 4-6 år.
- Øjne, hænder, fingre og sprog udvikles ved at klippe og klistre,billed og talelege, skrive,tegne,male,spille m.m.
Grov- og finmotorik
Aldersgruppe før skolebørn
Vi ønsker at sende vores børn i skole med en god motorik og et gods selvværd. I denne periode vil vi koncentrere os om at følge vort princip for udslusning af førskolebørn.