Flintebys pædagogiske læreplan for børnehavebørnenes ture og vuggestuenbørnenes morgensamling
Handle plan for 2007/2008
Flintebys pædagogiske læreplan for børnehavebørnenes ture
Handlingsplan: Hvad gør vi?
Vi vælger først en tur, vi synes kunne være interessant eller relevant.
Så spørger vi de andre voksne om hvem der vil med. Derefter vælger vi sammen de børn der skal med.
Vi finder frem til børnene først og fremmest ved at kigge i turbogen – hvem mangler at være på tur, dernæst kigger vi på sammensætningen: Er det en drengetur, venskabstur, for store eller for små børn. Til sidst beslutter vi hvor mange der skal med.
Er det en bustur vil det være en lille gruppe, hvis ikke de er så gamle.
Hvis turen er en frisk travetur, vil aktive børn blive valgt….eller man kan bevidst vælge de stille piger til netop sådan en tur.
Formålet: Synliggøre læringen tydeligere.
Giv plads til Spontanitet. Styrke socialt samvær. Lære at begå sig ude i samfundet.
Succeskriterier
Hvordan ser det ud, når det er en succes:
Børnene fortæller om turen, har røde kinder, er glade.
De vil ikke hjem, når de bliver hentet, men skal lige….
De spørger om hvornår de skal af sted næste gang og de husker turen indtil næste gang, der er en lignende tur.
Voksne: Der har ikke været konflikter på turen. Den er blevet gennemført og vi er tilfredse med egen indsats og vores kollegaer – både dem der var med på turen og dem der gjorde turen muligt, ved at blive hjemme og klare ærterne her.
Området: Fælles tur eller fælles bus
Børneperspektivet: Det har været sjovt, det har været muligt at forfølge eget mål, der er opstået spontant (snegl, et spændende sted, løb)
Det har været muligt for børnene at blive interesseret i noget og at fordybe sig idet.
(finde pinde, løfte blade)
Voksenrolle: Hvad kræver det af de voksne?
Hvad betyder det så for os voksnes roller?
Vi skal have lyst til og glæde os til turen
Vi skal være ærlige
Vi respekterer børnenes grænser: Det er ok, ikke at have lyst til at røre ved en tudse - uanset om man er barn eller voksen.
Vi har fælles regler – ikke fælles grænser
Rollen overfor forældrene er først og fremmest formidler i forbindelse med valg af børn til ture.
Rollen overfor børnene er også formidlende: At fortælle om turens bestemmelsessted, formål og muligheder, hvilke andre børn skal med og give børnene størst mulig indflydelse på turen inden for de rammer, der er besluttet: Hvis vi skal til Roskilde, skal vi så ikke fodre ænder – jo, det kan vi godt eller nej, det kan vi ikke fordi vi skal….”
Sørge for at der er information på tavlen.
Hvordan ser det ud, når vi skal vise et barn at vi glæder os til turen: vi har en åben attitude, positiv stemmeføring og et positivt ordvalg.
Menneske- og læringssyn: Hvorfor vælger vi den måde, at gøre det på
Det er i orden – nærmest en forudsætning – at have forskellige grænser for at arbejde med børn.
Vi er forskellige personer – voksne som børn.
Vi tager etisk udgangspunkt i almen dannelse: Vi sidder stille og roligt i bussen og taler pænt til de mennesker vi møder og vi har et positivt livssyn
Børnene skal have mulighed for at følges naturligt med en voksen og selv have indflydelse på hvilke dyr man skal se f.eks. i Zoo. Frem for en voksen i front, en i midten og en til slut og så hele rækken af børn, der følger efter den første voksne som bestemmer hvilke dyr, der skal ses.
Aha-oplevelser og når det summer…., det er læring.
Hvordan kan og vil vi dokumentere det?
Vi tager billeder og skriver på tavlen.
2008: Evaluering
Flintebys pædagogiske læreplan for vuggestuens morgensamling
Handleplan
Vi placerer børnene på gulvet med noget der markerer siddepladsen. Det kan være en pude, hulahopring, kridtcirkel tromme eller lignende. Andre gange er siddepladsen ikke markeret, det kan typisk være når de har prøvet det flere gange.
Vi synger med børnene dagligt. I perioder synger vi de samme sange igen og igen.
Formål
Børnene skal opleve socialt samvær og hyggen ved at lave noget sammen.
De store får en form for ansvar f, eks. at en stor har en mindre ved sin side og de små kan kigge på de store. Vi gør det for at støtte børnene i at udvikle deres sprog og få nogle færdigheder:
Gruppefølelse, sprog og sociale kompetencer.
I den alder begynder de at få øje på hinanden og udvikle sociale kompetencer. Det kan ses ved at de peger på hinanden og er opmærksomme på hvis der er nogle der græder.
Lærer at tage stilling til hvilke sange de vil synge, lade andre vælge, sidde stille og lytte.
At de har prøvet samlinger før de starter børnehave.
Succeskriterier
Børnene er glade og aktive, de synger selv i løbet af dagen og derhjemme og de fortæller om det de har sunget.
Børnene har lyst til at være med
Når børnene er med og ”er på”, viser interesse og er engagerede.
Voksenrolle
Hvad kræver det af os voksne?
Vi skal kunne læse deres kropssprog. Være udstyret med en god tålmodighed og give børnene plads og lade dem vælge om de vil deltage eller ej. Hvis f.eks. nogle drenge ikke har lyst, så skal der være plads til at de selv kan lege eller lige går over og kigger ud af vinduet. Vi kan ikke forvente at alle vil deltage hver gang. Særligt når der kommer nye børn. Det kræver at vi kan rumme de små forstyrrelser. De voksne skal kunne komme med nye idéer og skifte repetoiret ud f.eks. synge julesange i julen og vintersange om vinteren.
Den voksne skal være godt forberedt og engageret
De voksne foregår som et godt eksempel synger med og laver fagter
Sætter sig i børnehøjde, på gulvet, viser glæde ved at synge.
Det er ok i denne alder at overdrive og spiller klovn og den voksne skal komme med input.
Menneske- og læringssyn
Hvilken måde vælger vi at gøre det på og hvorfor vælger vi at gøre det sådan
Lave små sangmapper så de selv kan være med til at bladre og gøre det hver dag. Helst om formiddagen, hvor de er rimeligt friske og aktive. Tidspunkt hvor alle er oppe.
Hvis et barn starter på at synge eller klappe en anden sang, eller ser en mariehøne at man så følger barnet. Det skal helst være tydeligt på børnene, at de nynner og fortæller derhjemme og forældrene kommer og spørger: hvad synger I.
Børnene behøver ikke at sidde i en rundkreds. Det er ok at de i starten går rundt og kigger på og går ud i hjørnerne. Men de skal blive i det samme rum.
De lærer mere når de selv føler at de er parate og får lov til at gøre det i eget tempo
Dokumentation
Gennem dokumentation ville vi synliggøre morgensamlingen ved brug af billeder og sangbog styrke børnenes sproglige færdigheder alt imens vi synger og dokumentere den daglige gang set ud fra børneperspektiv ( hænge billeder op i børnehøjde)
Hvad skal vi gøre anderledes for at leve op til det vi vil
Måske tænke over hvilke sange, der kunne være aktuelle som repertoire, hvis børnene ikke bare lige vælger nogle der er kendte.
Tage Jette med i en periode, hun kender en masse sange. Hurtige skift fastholder deres opmærksomhed. Når de voksne tøver, smuldrer børnenes opmærksomhed.
Tænke over hvordan man kan give plads til at alle børn vælger - finde en taktik for de børn, der bruger så lang tid til at vælge, at de øvrige børn mister interessen.
Eksempler på hvordan tilgodeses de seks temaer
- Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer)
Børnene er på forskellige niveauer alt efter alder og udvikling. Udgangspunktet for alle er at de er gode nok, og at de skal vokse ud fra det
- Sociale kompetencer
- vi samler børnene så de føler en gruppefølelse og de små efterligner de store. Her lægges spiren til at vente på tur.
- Sprog:
Sange rytmer og lyde
- Krop og bevægelse:
ordbilleder. Tager ting med til sangene: Mariehønen evigglad - mariehøne, rabarberblad og en snegl. Have sangposer. Papirklip. Sangmapperne kan indeholde mulighed for at pege på de billeder og ting, der hører til sangene
- Naturen og naturfænomener:
Natursange og årstidssange.
Man kan hente efterårsting (gyldne blade) ind i samlingen, så man får brugt så mange sanser som muligt. Høre, se, føle og lugte.
- Kulturelle udtryksformer og værdier:
Vi har nogle specielle sange til højtider. Vi bliver lid mere kritiske og deler det mere op i emner.
Hvordan tilgodeses udsatte børn
Vi vil skabe en velkendt samt struktureret daglig gang i huset,som er med til at skabe endnu mere trykhed for de særlig udsatte børn. Vi voksne skal kunne kende egne grænser og kunne synliggøre dette, for at skabe endnu bedre samarbejde blandt børn og voksne og særligt i forhold til de udsatte børn.